Swingerguide med gode råd til nye og gamle swingere

Swinger

Den danske film "Swinger" havde præmiere den. 22. september 2016.

Filmen omhandler den deprimerede Adam, der tager på swinger weekend med sin partner. Adam er ikke bare træt af sin kone. Nej Adam er træt af hele sin tilværelse.

Parret tager afsted og ankommer til en gård, hvor arrangementet skal afholdes. Her mødes de med en masse forskellige mennesker. Alle er fra start af åbne og imødekommende. Under middagen snakkes der livligt og der flirtes heftigt. Første aften sluttes af i kælderen hvor bollerummet ligger. 

Dagen efter er der social hygge. Adam der er blevet forelsket i den unge pige Patricia vælger at mødes med hende væk fra gården. Her flirter de lidt og ryger hash. Da de kommer tilbage til gården bliver der ballade, da Adams partner finder ud af hvad han har lavet. Patricia finder i samme forbindelse sin partner sammen med en anden. Derfor er der hurtigt lagt an til en masse jalousi, beskyldninger og skænderier.

Filmen ender ud med, at de fleste render rundt pløre fulde og begår den ene dumhed efter den anden.

Vores vurdering af filmen:

Filmen viser fra start af hvor vigtigt det sociale er for swingere og giver således et ganske realistisk billede af et privat swinger arrangement med spisning. Alle hygger sig og har det socialt godt sammen, inden der leges i kælderen. Filmen fokuserer også på vigtigheden af, at man ikke bør tage i swingerklub, hvis man har det psykisk dårligt eller har problemer med parforholdet. Det skaber som i filmen en masse jalousi og beskyldninger på kryds og tværs.

Starten af filmen virker således ganske realistisk, hvis man sammenligner det med et almindeligt swinger arrangement.

Til sidst i filmen bliver folk meget fulde, hvilket aldrig ville finde sted i det virkelige swingermiljø. I virkelighedens swingermiljø er der meget fokus på, at man netop ikke drikker sig fuld til swinger arrangementerne. Swingerklubberne afviser således fulde mennesker ved døren og til de private swinger arrangementer er man meget opmærksomme på, at meget alkohol og sex er en dårlig kombination.

Man kan således sige at "Swinger" viser nogle gode dele af swingermiljøet, men har det med at lade det hele drukne i alkohol og vold, hvilket er synd, for det ødelægger en ellers udmærket film.

Se flere film og bøger om swinging på vores medieliste