Swingerguide med gode råd til nye og gamle swingere

Første trekant med en single

I sidder med tanken om at det kunne være frækt med en ekstra i sengen, men tanken om et besøg i swingerklubber lyder lidt voldsom. I vil hellere lege privat med en ekstra pige eller fyr.

En fræk trekant er i dag noget der tænder utroligt mange danskere. En undersøgelse foretaget af Orion i december 2007 viste at ud af 5000 adspurgte fantaserede 48 procent om en trekant og 20 procent om partnerbytte.

En hed trekant kan være både fræk og forførende, men den kan også skabe splid og knas i et ganske almindeligt parforhold. Det er derfor meget vigtigt at man taler sammen inden man inviterer en ekstra med i sengen.

Snak punkterne på listen her under ordentligt igennem med din partner. Så undgår I at komme ud i problemer I ikke kan tackle!

1. Hvorfor vil I prøve en trekant?

2. Er I tilfredse med jeres eget sexliv og parforhold?

3. Skal I have en ekstra fyr eller pige med i sengen?

4. Må den ekstra deltager i sengen dyrke sex med jer begge og hvad forventer I at få ud af trekanten?

5. Hvad er tilladt i trekanten? Hvor går grænsen?

6. Har I fundet en at lege med?

7. Hvor skal det foregå?

8. Dyrker I sikker sex med den 3. person?

9. Hvordan vil du have det med at se din partner have sex med en anden?

Når I har været igennem ovenstående 9 spørgsmål skal I have svaret ja til spørgsmål 2 og I skal være enige om alle punkterne før I går videre.

Har I svaret nej til spørgsmål 2 bør I ikke invitere en ekstra med i sengen. Det er vigtigt, at I har et godt og sundt sexliv, samt et velfungerende parforhold før I tager en ekstra med i seng. En trekant løser ikke jeres problemer. Har I problemer seksuelt eller indbyrdes bør I undgå at kaste jer ud i en trekant.

Spørgsmål 9 kan ikke besvares med sikkerhed, da I jo endnu ikke har oplevet det med hinanden, men inden trekanten har man altid en ide om det ville være OK eller ej.

Ingen venner med i trekanten

Når I skal finde en at lege med så undgå altid nære venner og bekendte. Det er måske nærliggende at jeres fælles gode veninde pludselig deltager i sengen, da I jo begge har tillid til hende. Hun kender jer godt så lidt fræk sex med hende skader ikke. Som udgangspunkt er veninden derfor perfekt til den netop planlagte trekant, men hvad nu hvis trekanten munder ud i en dårlig oplevelse? Hvad nu hvis en af jer efter trekanten sidder med en dårlig smag i munden? For hvis din nære veninde kan have sex med din kæreste når I er sammen alle tre, hvornår har din kæreste så sex med hende alene? Så nej, behold jeres venskaber som venskaber og søg i stedet efter en ukendt kvinde eller mand på nettet, der måtte ønske at prøve en trekant.

For at finde en partner til en trekant kan I med fordel besøge en af de mange datingsider på nettet hvor man søger sexpartnere. Se en liste over kendte datingsider her. 

Når I har skabt kontakt med en på nettet bør I skrive, chatte eller snakke i mobil med vedkommende så I kan få udvekslet erfaringer og lyster. Det er her nærliggende at sende billeder til hinanden, men send ikke noget før I har snakket sammen i telefon. Det kan være at den så søde single pige på 25 år i virkeligheden er en mand på 56 år. Der findes nemlig mange fake profiler på nettet.

Hvis I som par leder efter en pige skal I derfor være ekstra opmærksomme. En mulighed kan være at gå ind på en af de datingsider, hvor piger søger piger. Det kan fx. være flygirls.dk eller wmen.dk

Selv om siderne kun er for piger er der ingen 100 % garanti så igen vær ekstra varsomme.

Når I skal møde jeres nye sexpartner

Når I har fundet jeres sexpartner er det ved at være tid til at mødes. Her ville det være praktisk at I mødes ude i byen på en cafe så I kan snakke lidt sammen om hvad der senere på aftenen skal ske. I kan som par fortælle om jeres grænser og ønsker ligesom vedkommende I har mødt kan komme med sine grænser og ønsker. I kan også snakke om vejr og vind. Så lærer I hinanden at kende. Spørg evt. hvad han/hun laver til daglig osv. I skal her måske overveje hvor meget af jeres privat liv I vil fortælle om, men en snak om alt andet end sex er god for at finde kemien.

Kemien mellem jer alle tre skal nemlig være der, ligesom der skal opbygges et tillidsforhold mellem jer.

Hvis en af jer efter middagen ikke føler sig afklaret med at I skal lege med lige netop denne person bør I droppe at lege med ham/hende. Det er her bedre at I venter og snakker igennem hvad der var godt og skidt.

Hvis I der imod føler for det begge to, er det bare om at kaste jer ud i det, hvis ellers vedkommende I skal have med også er frisk.

Under selve trekanten!

Under selve trekanten bør i kun lege som I har aftalt. Alt andet kan være ødelæggende for den ellers så positive oplevelse. For at være på den sikre side kan I alle tre altid gå stille frem så alle er med på hvad der foregår. Sørg for at I har nogle kondomer med. Det er så dumt at mangle dem midt i legen.

Glem ikke din partner under legen. Hvis du har sex med jeres nye sexpartner, så sørg for at din egen partner er med i legen så han/hun ikke føler sig udenfor. Hav jævnligt øjenkontakt med egen partner, så I er sikre på alt er ok.

Hvis en af jer bliver jaloux midt I legen bør I stoppe omgående så I alene som par lige kan snakke igennem hvad der gik galt. Respekter altid et stop uanset hvad der gør I skal stoppe. Hvis din partner bliver jaloux er det en naturlig reaktion, som skal snakkes igennem.

Med disse gode råd håber vi at I får en rigtig god oplevelse med jeres første trekant. Kort fortalt handler det om at snakke tingene igennem og tage det stille og roligt. Hastværk er lastværk også når det handler om sex og trekanter.

I kan læse mere om den første leg i en swingerklub her. Samme fremgangs måde kan benyttes privat.