Swingerguide med gode råd til nye og gamle swingere

Tidligere danske swingerklubber

Som swinger glemmer man aldrig klubben hvor det hele startede. Det første besøg, de underlige lyde og mange sanse indtryk. Mange swingere får et meget nært forhold til deres "barndoms" klub, da man har mange gode minder fra dette sted. En del kan stadig besøge swingerklubben hvor det hele startede, men der findes også en del af os, som ikke længere kan besøge vores "barndoms" klub. Den er nemlig lukket. På denne side sætter vi fokus på de swingerklubber i Danmark som lukkede og ikke længere findes i dag.

Ved at klikke på klubnavnene hopper du direkte ned til den klub du ønsker at læse om.

Tidligere danske swingerklubber: Abci Club - Give, Bella Fantasia Nørresundby, Bella Fantasia Svenstrup, Fantasia - Sønderjylland, High Class Swingers - Hvidovre, Pleasuredk - Randers, Romantica - Roskilde, Scor.dk Lounge no. 1 - Valby, Scor.dk Lounge no. 2 - Aalborg og Swingers No. 1 - Østerbro København

Mangler der en klub eller har du kommentarer til siden så send os en mail på kontakt@swingerguiden.dk

Abci Club - Give

Lidt uden for Give lå en swingerklub kaldet Abci Club. Bag klubben var et swingerpar som drev klubben på frivillig basis. Klubben havde kun åbent på fredage og lørdage. Den gik i starten meget godt, men måtte til sidst lukke i 2010 af ukendte årsager. 

Bella Fantasia - Nørresundby

   

I Nordjylland husker mange Bella Fantasia som lå på to forskellige adresser. Den første Bella Fantasia åbnede i 2007 og lå i Nørresundby lige nord for Aalborg. Klubben i Nørresundby var kendt for de hvide vægge og den hyggelige stemning. Klubben gik godt, men flyttede til nye lokaler i Svenstrup syd for Aalborg i 2011 på grund af vandskader i klubben efter flere skybrud. 

Bella Fantasia - Svenstrup

Bella Fantasia åbnede i Svenstrup i efteråret 2011 på en gammel bondegård, Klubben gik godt og der var en del besøgende, men ved udgangen af 2012 valgte klubejeren at lukke klubben ned. Meningen var at han ville åbne en ny Bella Fantasia et nyt sted, men det skete aldrig. 

Fantasia

   

Fantasia er den swingerklub i Danmark, der har haft den korteste levetid. Klubben åbnede i 2009 i en lille sønderjysk by. Klubben havde åbent i godt 3 måneder, inden den måtte lukke på grund af lokale protester over klubben. 

Tilbage til toppen af siden

High Class Swingers - Hvidovre

   

Historien om High Class Swingers er kort og enormt tragisk. Klubben åbnede den. 8. marts 2014 i Hvidovre. Klubben var fra start af utroligt flot sat op og det var tydeligt at der var kastet mange penge i klubben. Klubben blev hurtigt populær og fik en del besøgende. Desværre var klubbens popularitet for meget for nogle andre, så klubben blev hele 3 gange ødelagt af påsatte brande. Til sidst måtte de opgive og lukke klubben helt. Klubben lukkede ca. 9 måneder efter dens åbning i december 2014. 

Pleasuredk - Randers

  

Midt i julehandlen, den. 20. december 2013, åbnede Pleasuredk i Randers. Klubben åbnede i et tidligere fitnesscenter og der blev opsat 2 spabade og indrettet en sauna med videre. Desværre løb økonomien ikke rundt, så klubben lukkede godt et halvt år senere i juli 2014. 

Tilbage til toppen af siden

Romantica i Roskilde

   

Romantica Roskilde lukkede i december 2015, da man ønskede at flytte til større og bedre lokaler. Dem fandt man i Havdrup hvor klubben ligger i dag. Klubben åbnede således i Havdrup i april 2016. Billederne her over er fra den gamle klub i Roskilde, som var kendt for dens hyggelige, men meget små forhold. Faktisk var Romantica i Roskilde den mindste swingerklub i landet gennem flere år. 

Scor.dk Loungen No. 1 - Senere Loungen No. 1 - Valby

Scor.dk valgte i 2001 at åbne Scor.dk Lounge no. 1 i Valby. Klubben i Valby var meget eftertragtet og meget eksklusiv i forhold til udbudet af swingerklubber på dette tidspunkt. Mange swingere har derfor haft deres debut i netop Loungen i Valby. Scor.dk valgte til sidst at trække sig ud af Scor.dk Lounge no. 1. Klubben fortsatte med at samarbejde med Scor.dk, men ændrede navn til Lounge no. 1. Loungen i Valby lukkede i marts 2010 af økonomiske årsager. 

Scor.dk Loungen no. 2 - Senere Loungen No. 2 - Aalborg

    

I 2002 åbnedes Scor.dk Lounge no. 2 i Aalborg. Her fandtes en meget lille udgave af Lounge no. 1 i Valby. Klubben var godt besøgt, men fik i de sidste år konkurrence fra Bella Fantasia. Lounge no. 2 lukkede i 2009. 

Swingers No. 1 - Østerbro i København

Swingers No. 1 var en søsterklub til den stadigt eksisterende Adam & Eva i Vanløse. Klubben var således blandt Danmarks ældste swingerklubber. Klubben var godt besøgt og et meget populært mødested blandt swingere. De sidste par år af dens levetid var den dog meget nedslidt. Klubben lukkede, da udlejeren opsagde dem. Bygningen skulle nemlig rives ned i forbindelse med et byfornyelses projekt. Klubben lukkede i 2011.

Hvis du savner en tidligere swingerklub her på listen eller har kommentarer til vores liste, så send en mail til os på kontakt@swingerguiden.dk

Tilbage til toppen af siden