Priser og medlemskab

Prisen for at gå i swingerklub varierer meget fra klub til klub. Når swingerklubberne vil kræve betaling benytter de sig af tre forskellige måder.

1. Medlemskab af swingerklubben

2. Entre til swingerklubben

3. Betaling for goder i form af mad og drikke, eller for at benytte specielle faciliteter i klubben.

Nogle swingerklubber kræver kun betaling for en eller to af ovenstående muligheder, mens andre kræver betaling for alle tre.

Det er fx. ikke alle klubber der kræver at man har et medlemskab. Nogle er helt åbne swingerklubber, mens andre er delvist åbne eller lukkede. De lukkede swingerklubber kræver at alle tegner et medlemskab til klubben. I nogle af de lukkede swingerklubber kan man købe et endagsmedlemskab til et mindre beløb. Så det er oftest muligt at besøge swingerklubben for gæster, selvom den er lukket. De delvist åbne kræver kun medlemskab på bestemte tidspunkter – oftest i aftentimerne. På klubprofilerne her på Swingerguiden, kan I se om klubben kræver medlemskab eller ej. Et medlemskab i en dansk swingerklub gælder ofte et år fra datoen det er købt.

Udover et medlemskab, kan man blive afkrævet en entre betaling pr. gang man kommer i swingerklubben.

Nogle swingerklubber tager sig også betalt for drikkevarerne, men i de mindre swingerklubber er drikkelse fra baren med i entreprisen.

Betaling for at benytte swingerklubbens faciliteter hører sig til sjældenhederne, men det kan forekomme at en swingerklub kræver et mindre beløb for at benytte fx. spabadet.