Kan vi mødes privat?

Flere og flere kontakter os i øjeblikket vedrørende private swingerarrangementer. Nu hvor myndighederne har lukket swingerklubberne ned, så kan man jo mødes privat tænker nogle af de faste swingere, som savner swingermiljøet. En del af dem kontakter os, i håb om at vi kan henvise til nogle som leger privat.

Når man swinger privat, er det fordi man ønsker at holde det intimt med få deltagere eller med deltagere man selv vælger at inviterer med, så det siger sig selv at de private swingere normalt ikke går ud med deres arrangementer offentligt. Vi har således ikke mulighed for at henvise jer til en masse private swingerfester. Det er vores klare indtryk at langt størstedelen holder sig ude af swingermiljøet i øjeblikket på grund af risikoen for Corona smitten. Der findes nok nogle få som mødes privat, men så er det nok en meget lille sluttet kreds. Vi betragter med andre ord Swingermiljøet som helt nedlukket. Young Swingers Club som normalt mødes privat, holder også lukket og åbner først når de almindelige swingerklubber åbner.

Vi opfordrer alle til at holde igen og afvente en åbning af swingerklubberne. Vi savner alle swingerne, klubberne og de frække oplevelser, men det går bare ikke i øjeblikket.

Til slut vil vi også nævne at swingerklubberne er lukket ned af myndighederne ved lov. De kan således heller ikke åbne op for private fester eller udlejning en enkelt aften.