Tekst udsendt af Afrodite
Kære Danmarks swingere!
Til sommer har Afrodite Club ligget i hjertet af Danmark, solidt forankret i den midtfynske muld, i 20 år, og i alle disse år har vi været utroligt glade for og stolte over de mange besøg fra alle jer, der udgør vores skønne underkultur. Derfor skal sådan en fødselsdag også fejres med manér, og det har vi tænkt os at gøre, når vi i juli måned afholder danmarkshistoriens første swinger-festival!
Festivalen kommer til at strække sig over fem dage i uge 29, nærmere bestemt fra onsdag d. 20. juli til søndag d. 24. juli, og i løbet af disse dage vil der, udover at være konstant åbent, også være mulighed for at opleve diverse foredrag og oplæg om mangt og meget inden for det seksuelle spektrum. Noget, vi glæder os til at dele med jer.
Der vil blive udbudt helugesbilletter til 40 faste deltagere, og derudover vil der være mulighed for andre for at komme at besøge klubben som under vanlige forhold, hvad enten man vælger at komme i dags- eller aftentimerne… eller hele dagen, hvis man skulle have lyst til det. Prisen for en helugesbillet er 1.800 kr. og dækker over deltagelse i hele ugens aktiviteter, eventuel overnatning på en af vores 25 tilgængelige sovepladser samt forplejning morgen, middag og aften. Ønsker man at komme til en enkeltstående klubdag eller -aften, følger priserne vores almindelige takster, som kan ses på klubbens hjemmeside.
Yderligere informationer om de enkelte dagsskemaer, oplæg, foredrag, madplaner og lignende vil løbende blive lagt op på alle Afrodite Clubs medieplatforme, så hold et vågent øje med dem i de kommende uger.
Tilmelding til festivalen sker vanen tro ved at kontakte klubben på telefonnummer 62 62 32 31. Lad endelig høre fra jer, kære venner, og lad os skabe et lille stykke festligt danmarkshistorie sammen. Vi glæder os rigtig meget til at se jer.
De bedste hilsner fra Peter og personalet i Afrodite Club.