Det værste år i swingermiljøets historie

Vi er i december måned, kort før jul. Året 2020 går på held og et nyt år venter forude. Det forgangne år har ramt hele verden hårdt, men nogle brancher har været ramt hårdere end andre. Når en sygdom bryder ud og udvikler sig til en regulær pandemi, reagerer myndighederne verden over for at begrænse spredningen af virus. Det bedste våben har været at holde afstand og omgås et begrænset antal mennesker. Da swingermiljøet samler mennesker i nære og tætte relationer, så har man verden over lukket swingerklubberne ned for at begrænse smitten.

Swingerklubber går konkurs

Siden Swingermiljøets opstart er der gradvist blevet åbnet flere og flere swingerklubber over det meste af verden. Det har udviklet sig og flere swingere er kommet til gennem årene. For første gang i swingermiljøets historie, ser vi nu en voldsom nedlukning af swingerklubber i flere lande.

Foreløbig har alle danske swingerklubber klaret sig gennem krisen og nedlukningerne, men i vores nabo lande er mange swingerklubber gået konkurs og flere er lukningstruet. Derfor bliver det spændende at se hvor mange der overlever til swingermiljøet kan genåbne som normalt.

Kundegrundlaget for swingerklubberne findes endnu. Vi hører at mange af de faste swingere savner swingermiljøet, stemningen og swingerklubberne, men de holder sig væk i en svær tid. Selvom swingerklubberne har været åbne hen over sommeren og efteråret, har antallet af besøgende i de danske swingerklubber været meget lavere end normalt. Vi har hørt enkelte swingerklubber tale om en nedgang i antallet af gæster på mellem 50 og 70 % i forhold til perioden før Covid-19.

Det er vores håb at starten af 2021 vil byde på en genåbning af hele samfundet og dermed også swingermiljøet.

Swingerne er der og de glæder sig til at komme i klub igen, men overlever swingerklubberne? Det vil tiden vise.

På nuværende tidspunkt er alle swingerklubber i Danmark nedlukket frem til den 3. januar 2021. Vi forventer at denne nedlukning forlænges.