Swingerklubbernes nedlukning forlænges

Vi glæder os til at komme ind i et nyt år og så langt væk fra Covid-19 som muligt. Vi glæder os ikke mindst til at kunne møde hinanden i og uden for swingerklubberne.

Swingermiljøet er nærmest lukket helt ned. Normalt ville mange swingere mødes privat når swingerklubberne lukker, men i øjeblikket venter alle klogt på vaccinen og en tid uden Covid-19.

Så vi venter og venter. Men vi glæder os. Glæder os til at mærke friheden og kunne se andre mennesker igen på en mere naturlig måde. Vi savner kram og menneske kontakt. Vi savner frække øjeblikke og hyggelige stunder med andre swingere. Vi savner stemningen i swingerklubben og synet af en masse mennesker som nyder hinandens selskab på en fræk og finurlig måde. Vi savner venskaberne, swingerklubbens personale og de trofaste klubejere, som er så grugeligt meget igennem med deres virksomheder.

Der er noget episk smukt ved at overvære en masse mennesker der dyrker sex i samme rum og på kryds og tværs. Det er smukt at se folk harmonerer på den måde. Ingen vrede og frustrationer. Ingen had eller udskamning af folk på grund af seksualiteter, køn eller religion.

Covid-19 har ændret på mange ting og vi vil nok aldrig glemme hvad den førte med sig, men den kan ikke tage fra os at vi er swingere, som lever og ånder for en subkultur hvor menneskekontakt er en selvfølge og hvor venskaber knyttes på kryds og tværs.

Vi ses på den anden side. Pas på jer selv og hinanen. Foreløbigt er alle swingerklubber lukket frem til 17. januar 2021.

Godt nytår.

Swingerguiden.dk