Paradiseswings
Almindelig swingerklub
Denne klub er vurderet af Swingerguiden.dk
Paradiseswings er en swingerklub beliggende i Eskilstuna, som ligger ca. 110 km vest for Stockholm og 112 km nord for Norrköping. Klubben er godt besøgt af swingere fra Stockholm og hele mellem Sverige. Det skyldes at udvalget af swingerklubber i blandt andet Stockholm er stærkt begrænset. I Stockholm findes der kun en mindre parklub, så alle swingere som søger swinger oplevelser, hvor singlefyre også er velkomne søger mod blandt andet Paradiseswings i Eskilstuna. For os danskere kan det virke mærkeligt at køre over 100 km for en aften i swingerklub, men svenskerne er vandt til store afstande. Sverige er et stort land. Ved siden af Paradiseswings ligger et hotel. Klubben anbefaler at man booker et værelse her, hvis man ikke orker at køre hjem samme aften. Golden Spa hotel kan bookes over Booking.com.
Som ved alle andre svenske swingerklubber skal man tilmelde sig inden ankomst. Hos Paradiseswings skal alle sende en mail. I mailen skal man skrive lidt om sig selv og vedhæfte et billede. Billederne er ikke for at sorterer folk på udseende. Det handler i stedet om at finde dem som er seriøse. Er man villig til at sende et foto virker det en kende mere seriøst. Man modtager adressen til klubben, når ens tilmelding er accepteret.
Når man ankommer til klubben, så skal man følge anvisningen man har fået udleveret. Klubben ligger godt gemt af vejen. Ingen skilte eller andre symboler viser vejen. Klubben følger således de andre klubber i Sverige, hvor diskretion er noget man tager meget højtideligt.
Paradiseswings er en af Sveriges største swingerklubber, Klubben er i et plan med tilhørende tagterrasse. Alt rygning foregår udendørs på tagterrassen.
Når man kommer ind i klubben, hænger man overtøjet og bliver vist ind i omklædningsrummene som er med aflåste skabe. Der findes 2 omklædningsrum med tilhørende toilet og bad. Værdigenstande og mobiltelefoner opbevares i baren under hele besøget. Specielt mobiltelefonerne skal afleveres, da klubben ikke vil have at man render rundt og famler med en telefon i klubben. (De kan jo anvendes som kamera)
Ved siden af omklædningen finder man et større badeområde med spabad og sauna. Det store badeværelse kan anvendes til olielege. Olieleg er kun tilladt i dette rum. Har man leget med olie er der adgang forbudt i spabadet, da olien ødelægger vandkvaliteten.
Fra badeområdet kan man gå ind i klubbens store barområde. Her finder man for uden baren en lille scene med stripperstang, et kors og et hejseværk. Der er også et lærred hvor der vises pornofilm. Drikkevarer er ikke inkluderet i entreen og betales når man går, på samme måde som i danske swingerklubber.
Den delte swingerklub – Trist udvikling
Vi har besøgt Paradiseswings to gange. Første gang var før klubben blev delt, anden gang var efter klubbens deling. Desværre syntes vi at valget med at dele klubben i to, er en meget trist beslutning, som ødelægger den ellers så gode stemning i klubben. Før var alle lige, nu deler man gæsterne op i et A og et B hold.
Man har valgt at dele klubbens legerum op i to dele. En del som kun er for piger og par, og en del som er for alle. Dette har resulteret i, at klubben nu kun er delvist åben, for dem som betaler mest.
For singlefyrene kan det føles bittert at man ikke kan være i halvdelen af klubben. Singlefyre overalt i swingermiljøet er bekendte med at de står til rådighed for kvinderne og aldrig kan vide sig sikre på at blive inviteret med i legen. Derfor burde det ikke være nødvendigt at sætte folk i bås og dele dem op på forhånd. Paradiseswings har valgt at lave en permanent opdeling af swingerklubben på alle åbningsdage og ikke bare på lørdage som det fremgår af klubbens kalender. Vi opfatter deres beslutning som meget drastisk og lettere forhastet. Det virker med andre ord ikke særlig gennemtænkt. Paradiseswings forklarer beslutningen med at der skal være et fristed for parrene, men hvorfor opretter man ikke bare månedlige par aftner eller et par rum i klubben? Det burde være muligt at tilgodese parrene uden man behøver at dele folk op.
Klubbens legeområder består blandt andet af et mindre SM rum. (Kun tilgængeligt for par) Her er der et kors og andre remedier for BDSM interesserede. Klubben har en del reb og andre legeredskaber, som man kan låne. Paradiseswings råder over intet mindre en 3 elskovsgynger, så vil man give sin partner en gynge tur, er der rig mulighed for at udfolde sig. Hver gynge har tilknyttet en kraftig vibrator, som klubbens kvindelige gæster er meget begejstrede for. Klubben har et større legerum (Kun åbent for par), et darkroom, samt to mindre legerum. Hertil kommer et mindre rum med tilknyttede gloryholes. Enkelte rum kan gøres private med enten en lukket dør eller en snor. Klubbens singlefyrer havde pli under vores besøg og virkede ikke anmassende. Paradiseswings går meget op i at de singlefyrer som kommer i klubben respekterer deres regler og ikke kommer i den lukkede par – pige afdeling. Dette gælder på alle åbningsdage.
Klubbens legerum er funktionelle, men ikke så pænt indrettede som i andre klubber. Man skal derfor ikke have de store forventninger til flotte billeder på væggen og fine tema rum. I rummene er der praktisk talt en madras eller en gynge og de mest nødvendige remedier som kondomer og skraldespand med videre. Det kan virke koldt og råt for nogle og dejligt befriende for andre. Nogle swingere syntes at de fint indrettede klubber kan blive for omklamrende. Har du det sådan, vil du trives godt i Paradiseswings. Klubbens SM rum var ved vores besøg pænt indrettet og ny renoveret. Badeområde med spa og sauna, samt det store barområde var også fint indrettet.
Kommer du i nærheden af Eskilstuna, så kan du/i overveje at besøge Paradiseswings. Er du en singlefyr vil vi anbefale dig at besøge andre klubber, da halvdelen af klubben er lukket af for dig. Er du et par eller en pige kan du benytte hele klubben. Det kommer derfor an på hvad man søger.
De besværlige tilmeldings forhold skal ikke afskrække jer. Det er desværre en del af swingermiljøet i Sverige. Svensk lov kræver nemlig at alle swingerklubber, skal godkende og registrere alle gæster. Med registrering menes at alle skal være tilmeldt arrangementet.
- DELT SWINGERKLUB
- Omklædning med skabe
- Større bar og Cafe område
- Mindre anretning (Frugt kurv) serveres på enkelte dage
- Gode muligheder for at tage et bad
- Spabad
- Sauna
- Udendørs tagterrasse
- Darkroom
- Mindre SM rum
- Olierum
- Privat rum uden gloryholes
- Gloryholes
- Elskovsgynge
- Muligheder for at belure andre gennem ruder eller kighuller
-
Adresse:
Oplyses ved tilmelding
63186 Eskilstuna
-
Telefon:
+46 738 032 712
-
Hjemmeside:
http://www.paradiseswings.se -
E-mail:
info@paradiseswings.se
Anmeld en ændring af klubben:
(Bemærk: Beskeden bliver sendt til Swingerguiden.dk, og ikke Paradiseswings!)